Over stjernerne troner jeg,
for dine gaver er mig nok.
Jeg fryder mig ved paukens søde lyd,
For jeg stoler på dig.

Jeg kysser solen, omfavner månen,
jeg holder den fast, mig er det nok,
hvad den lader spire frem til mig.
Hvad skulle jeg ønske mig mere?
Jeg behøver jo ikke andet.

Alt viser mig barmhjertighed.
Jeg må bo i min Konges hus,
sidde ved Kongens bord,
fordi jeg er Kongens datter.

Fader, dit barn skriger til dig,
For du vil det jo det bedste,
og det erkender dig som Gud.

Jeg drikker din velsignelses dug,
Og smiler til dig fra mit knuste hjerte.
Endnu gennem tårer fryder jeg mig over dig
Og råber til dig: Gud, kom mig til hjælp!

Englene svarer mig med harpeklang
de lovpriser dig, mens jeg kalder.
Din nådes morgenrøde stråler
Livets brød rækker du mig,
fordi jeg bad dig om styrke.

I Himlen er mit hjem,
dér møder jeg al skabningen;
Guds kærlighed er min lyst,
et tårn af længsel vil jeg bygge.

Hvad Du, Gud, vil, det vil jeg gøre.
Med den gode viljes vinger
flyver jeg op over himlens stjerner
for at gøre Din vilje.
Intet mere søger jeg eller ønsker jeg
Jeg længes kun efter Den Hellige.

Lad mig, o Gud, være dit strengespil
Din kærligheds zitherklang.

Når jeg med åbne øjne betragter,
hvad du har skabt, min Gud, 
så er jeg i din Himmel allerede her og nu.

Roligt samler jeg i mit skød
roser og liljer og alt det grønne
imens jeg priser dine værker.

Dig tilskriver jeg al min gerning
af sorgen springer glæden ud
og glæden gør mig lykkelig.

Hildegards ophøjelse til kirkelærer

Klik her og se billeder fra festdagen i anledning af Hildegards ophøjelse til kirkelærer

hildegard fest4